Kombimor

Du skal der ud "hvor baby dør"

Nanna kan et udtryk, hun kalder "jeg skal derud hvor baby dør". Det er et mega godt life-hack til at gå ud til den værst tænkelige situation i fantasien og på den måde give sit nervesystem ro på ift. bekymringer du kan have. 
Hun har boet i en sammenbragt familie lidt over et halvt år - og Nanna blev overrasket over hvor svært det er at være i denne familiekonstellation - men hun har hanket op i sig selv og sin kæreste og de går til kurser, læser og forbereder sig så godt som de OVERHOVEDET kan for at lykkes. 
Nanna fortæller om den feminine og maskuline energi og at "når ens partner gør noget irriterende", så er det enten et udtryk for kærlighed eller et råb om hjælp. Og dette hjælper hende til at navigere i hendes familie, som hun på trods af udfordringer på INGEN MÅDE ville undvære. 
Dette er sidste afsnit i podcasten, Kombimor. Tusind tak fordi du har lyttet. Kh. Linnéa 
 

En stor nyhed // Sær-afsnit

Jeg, Linnéa, har noget jeg er nødt til at dele med jer, der lytter til Kombi-mor. Der er sket nogle ændringer i mit private liv, som har en påvirkning på min podcast. Alt det fortæller jeg mere om i dette afsnit på 10 min. God fornøjelse. 

Må jeg godt tage min plads?

Pernille er en kvinde på 39 år, der møder sin mand for 4 et halvt år siden på tinder. Da hun møder ham, har han 2 drenge med 2 forskellige kvinder, den ældste er 8 år og autist og den yngste er 3 år.  Pernille fik et mindre angstanfald, da hun satte sit navn på sin kærestes postkasse knap et halvt år efter de mødte hinanden, og har endnu ikke kunnet slippe den dér tvivl; "er det nu det rigtige jeg er i?".
Nu her, 4,5 år senere har de et fælles barn, som er 3 år og hun kigger ind i mellem stadig på lejeboliger tættere på sin egen familie. Pernilles historie rummer så modsatrettede følelser og det hun fortæller er så fint, så ikke-dømmende og med stor omsorg for sine bonusdrenge og for kompleksiteten i at være til i hendes sammenbragte familie.
 
Midt i afsnittet har jeg et uddrag fra ekstramor.dk med. Det er ét af Janne Leth Førgaards blogafsnit, som hedder "Må jeg godt sige fra som bonusmor?" 
 
Vært: Linnéa Villén
Musik: Linnéa Villén 
Idé og udførelse: Linnéa Villén 

Bonusmor som 22-årig

Nadia blev bonusmor i en ret så ung alder, og manden var tilmed hendes første rigtige kæreste. Nu er det 12 år siden denne mands personlighed slog benene væk under Nadia og jeg glæder mig til at dykke ned i hvor de står som par og sammenbragt familie i dag - for de er stadig sammen. Især en følelse af jalousi overfor sin kærestes eks. har fyldt for Nadia samt det med at ville have nogle "lidt for" faste rammer for sine bonusbørn. Lyt med og forhåbentlig vil du finde genkendelse, håb og inspiration for din egen kombi-mor-rolle. 
 

Om lidt flytter vi sammen

Iben og Karl mødte hinanden for et års tid siden og i denne uge, hvor episoden udkommer, flytter de sammen med hinanden og med deres i alt 3 børn. Iben er fuld af håb for fremtiden og har, efter min mening, været usædvanligt reflekteret over hvad man kan forvente og hvordan man gør, når man skal til at bringe en familie sammen, som ikke er blodsbeslægtet. Både Iben og Karl tager opgaven meget alvorligt og forhåbentlig kan du finde håb og inspiration i hendes overvejelser. 
Jeg hepper i hvert fald på dem ! 

Aldrig mere delefamilie

I dag skal du møde Emilie. Det er omkring 6 år siden hun afsluttede sin oplevelse med at være i et parforhold, der også var en delefamilie. Emilie skrev til mig at hun brændende ønsker sig et barn mere, men har svært ved at finde sig til rette med at skulle springe ud i at være i en sammenbragt familie igen. Ja faktisk fortæller hun mig at hun er skræmt fra vid og sans på baggrund af de svære ting hun oplevede i det næsten 4 år lange forhold hun havde til en mand, der havde en søn på 11 år. Da hun mødte ham var hun helt nybagt mor med en lille dreng på 9 mdr. Nu er hendes søn 11 år og tankerne om hvordan hun kan få familieforøgelse og kærlighed til at gå op i en højere enhed, fylder en del. 

Autismediagnoser og børn i sorg

"Louises" 2 hjemmeboende ekstrabørn har en autistdiagnose og lever i sorg, fordi deres mor er gået bort. Dette er en episode uden ret meget praktik, men fuld af følelser - ærlighed - indsigter - fortrydelser og ikke mindst.... håb. Om en udvikling så stor, så man tror det er løgn. 
Anne Hartung, par- og psykoterapeut med speciale i sammenbragte familier har bidraget med tanker om at leve med bonusbørn i sorg. 
Velkommen til en episode, som potentielt sidder i dig i lang tid. 

Sammenbragt familie i 35 år

Bodil er 70 år og var i en sammenbragt familie i 35 år, indtil for 7 år siden, hvor hendes elskede mand desværre gik bort. I dag føler hun dog til stadighed at hun har 4 børn og 9 børnebørn, selvom hun kun er biologisk mor til 2 ud af 4 børn. Men Bodil gør ingen forskel, hvilket man også kan se på hendes fine billedvæg, som tilgodeser alle børnebørn, alle børn og deres partnere. Da hun selv tænker tilbage på hvilke ord hun ville bruge, hvis hun skulle beskrive sin sammenbragte familie den gang, kan hun kun komme på ”kærlighed”, men et opkald til hendes datter, får hende til at tænke over og huske på at der var mange andre følelser i spil end det.

Min lille søn blev skældt for meget ud

Camilla møder en mand, som er "lidt for gammel", ryger og bor lidt for langt væk. Alligevel fanger han hendes interesse og snart finder hun sig selv værende flyttet ind i hans hus sammen med sin lille søn på 3 år - og det varer ikke længe før hun er gravid.  En situation hun på dette tidspunkt ikke ubetinget er glad for. Faktisk føler hun sig alene og som om hun og hendes kæreste ikke passer sammen. I dag - 13 år efter - er situationen en helt anden. 

Couples living apart

Isabella møder sit livs kærlighed på jobbet, bliver gift og flytter sammen med i alt 3 sammenbragte børn. Men de komplikationer, der opstår gør at Isabella bliver nødt til at tage en drastisk beslutning.